fredag den 3. maj 2013

Værtsfamilie

Hej!

Nu ved jeg ENDELIG hvad jeg skal næste år. Det har været en mærkelig uge fyldt med adrenalin og skole.

I mandags var det en helt almindelig(og lang) skole dag, hvilket jeg har set frem til meget længe!

Tirsdag startede meget normalt med skole og venner. Omkring klokken 17, får jeg så en mail fra en kvinde der siger at hun er min værtsmor. Først bliver jeg helt vildt nysgerrig og spændt, men så husker jeg at jeg ikke har fået nogen mail fra AFS om det, så jeg bliver lidt mistænksom. Jeg vælger så at skrive ind til dem og spørge om det er rigtig nok. Og det var det! Så jeg skriver tilbage til min værtsmor, Janine Garner.

Onsdag havde jeg stadig ikke modtaget en officiel mail, så jeg skriver og spørger Janine hvor de bor henne. De bor så i Washington DC! Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde virkelig forestillet mig at jeg skulle bo i sådan en lille flække ude i ingenmandsland, men næh nej! hovedstaden i USA! Den samme aften modtager jeg en hel masse billeder og mails omkring hvad de har lavet det seneste år.

Torsdag fik jeg så den endelige og officielle mail om min værtsfamilie og den er blevet grundigt studeret! Jeg kan virkelig ikke vente med at komme derover!

Min værtsfamilie består af Janine, Ron og Gabriella(Gabi). De bor et lille stykke bag ved Capitol, så man kan godt sige at de bor i hjertet af DC. De kan godt lide at løbe, læse, spille musik og se film. Begge af mine værtsforældre arbejder inden for militæret og Gabi er hjemmeskolet. Jeg skal selv gå på School without Walls ca. 2.5 miles(4 km) fra hvor jeg skal bo. Jeg skal tage metroen i skole. Skolen ser rigtig god ud(tjek http://www.swwhs.org/) og de klubber og aktiviteter skolen tilbyder ser også spændene ud.

I er velkommen til at stille spørgsmål

- Emma

1 kommentar:

  1. Hej.
    Jeg sad lige og læste rundt på forskellige blogs om folks kommende udvekslingrejse og faldt over din. Skimmede den lige hurtigt og faldt over at du skal bo i Washington DC. Skal selv bo i Arlington, VA, som ligger kun ti minutter væk (tjekkede lige på google maps, lol), men det syntes jeg lige, at jeg ville dele, haha. :-D

    SvarSlet