mandag den 23. december 2013

Sne-fri, Frozen, The Hobbit og Holiday Party og Zoolights!

Hej!

Endnu en uge er gået. Allerede, og alt for hurtigt!

Tirsdag d. 10. havde vi sne-fri, fordi der lå 1 cm sne på gaden.. Det er lidt af en joke når de lukker skoler og arbejder, på grund af så lidt! Så jeg kunne sove indtil jeg blev vækket med brunch! Senere på dagen dekorerede vi juletræ, og så Holiday Inn.

Onsdag d. 11. var vi tilbage i skole, og det var kedeligt! Heldigvis foreslog Mathias at vi kunne tage i biografen og se Frozen. Så vi, som de eneste to i hele salen, så Frozen. Den er så god, og jeg elsker især at de gjorde kærligheden i filmen, til søsterkærlighed! Da jeg kom hjem, viste det sig at vi fik en helt masse mennesker over til et bog-bytnings halløj. Det var sjovt! Jeg fik en bog om Danmark under 2. verdenskrig, og så spiste jeg en masse småkager og cookies!

Fredag d. 13. (uuuh!) var vi i biografen for at se Hobbitten 2. Og selvfølgelig skulle vi klædes ud. Jeg som Legolas,og Gabi som hobbit. Det var vildt sjovt, og der var mange der kiggede. Filmen i sig selv var også god, men den var virkelig lang! Og siden airconditioningen var gået i stykker, endte jeg med at sidde en time og svede sindssygt meget. Ikke sjovt!

Lørdag d. 14. var jeg med familien i Old Town, Alexandria. Gabi og jeg blev sluppet løs, og vi endte med at lede efter julegaver til alle. Det var hyggeligt at gå der i den gamle by, med julelys og regn. Okay, regnen var ikke særlig sjov, men det andet var!

Søndag d. 15. var jeg til julefest med AFS.  Det var hyggeligt at se mine venner igen, og der var en masse lækre snacks (og gaver) Efter festen sluttede, tog Nicolette mig til den zoologiske have, hvor de havde en masse flotte lys sat op. Det var virkelig smukt, og jeg blev virkelig i julestemning da jeg så et lysshow med julemelodier og det hele!

Jeg er nogle gange bange for at jeg kommer til at glemme hvad jeg har lavet hvis jeg ikke skriver det ned i detaljer. Problemet er bare at jeg ikke har tid til at skrive ting i detaljer, for hvad nu hvis jeg misser noget?

- Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar