AFS skitur!

Hej!

Igen, jeg undskylder igen for den meget sene update om hvad der skete i sidste uge. Tiden går alt for stærkt!

Tirsdag d. 4 have jeg Mathias hjemme til aftensmad. Gabi var taget til Utah om morgenen. Efter skole tog vi et smut på posthuset, hvor jeg havde fået fastelavnsris fra Farmor. Jeg måtte så forklare Mathias hvad fastelavn var, og han lærte mig om Carnaval. Det er lidt den samme ting, bortset fra at fastelavn er mest for børn, og Carnaval løber over 4 dage. Da vi kom hjem til mig spillede vi tre intense omgange af Jenga. Det endte med at vi stod lige, og kun fordi vi løb tør for muligheder. Til aftensmad fik vi endelig tacos igen, og på grund af Carnaval, fik vi også Guaraná, som er en brasiliansk sodavand. Janine fandt også masker frem, og spillede brasiliansk musik fra hendes iPhone. Det var rigtig hyggeligt, og det var sjovt at prøve noget nyt.

Fredag d. 7 pakkede jeg og gjorde klar til skitur. Jeg var rigtig spændt, fordi det ville være den første skitur uden langrend ski. Det tog mig omkring en time med metro at komme ud til mødestedet med AFS, og derefter 5-6 timer i bus til Pennsylvania. Min sidemakker var Soda, og bag os sad alle mine drenge venner. Det var virkelig hyggeligt at være sammen med dem efter næsten 2 uger hvor jeg ikke havde set dem. Omkring klokken 19 var vi alle ret sultne, men der var næsten en time til vi kunne få aftensmad. Det var ikke særlig rart, men vi fik mad. På vejs så vi også film. Vi så Skønheden og Udyret, og en anden film. Jeg læste for det meste. Omkring klokken 21 ankom vi til vores hytte. Det var en moderne hytte, med lækre badeværelser og hyggelige køjesenge. Jeg kunne se bakkerne fra et vindue, og pludselig blev jeg virkelig bange og nervøs, og jeg fortrød en smule at jeg var taget med. Jeg brugte aftenen på at læse, indtil Gianluca så mig sidde alene og vi begyndte at snakke. Det gør mig stadig forundret, at uanset hvem man er, så har man alligevel de samme bekymringer og tanker til fælles.

Lørdag d. 8 stod vi tidligt op, og gik af sted mod skicentret og fik morgenmad og skiudstyr. At få slalom støvler på er virkelig underligt. Man kan næsten ikke bevæge sig i dem, og de strammer om hele ens læg, så det gør afsindigt ondt når man ikke bevæger sig. Vi fik alle sammen en læretime klokken 10 inden vi begyndte. Jeg lærte hurtigt hvordan man skulle bevæge sig, og egentlig var det meget ens med langrend. Det eneste vi lærte var at plove og ikke noget med at dreje. Vi lærte at bruge liften, som var en "T-bar" Det eneste jeg havde problemer med, var at komme af den. Jeg faldt en del gange på grund af den, men ikke når jeg skulle ned af bakken. Der gik det rigtig godt, og jeg stoppede altid når jeg ville. Vi blev ved med at gå op og ned af den samme bakke hele dagen indtil klokken 16. Der var selvfølgelig nogle som allerede havde prøvet det før, så de var allerede på de sorte løjper. Klokken halv seks var der aftensmad, og klokken halv otte var der bål og smores. Det var begyndt at sne igen, og det var godt for sneen var ved at smelte på grund af varmen. Efter bålet spillede vi spil. Senere på aftenen satte jeg mig til at læse, og snakkede med dem jeg ikke havde set i lang tid.

Søndag d. 9 vågnede jeg til krampe i mit ben. Jeg kiggede på mit ben, og så et blå/lilla/sort mærke på siden af mit knæ, og da jeg bevægede dem var det ren smerte. Det var en kamp at komme i skiudstyret og komme i gang. Efter et par timer blev det for meget. Især fordi jeg havde bevæget mig et niveau højere op. Jeg besluttede mig for at stoppe inden jeg fik for mange skader. Jeg pakkede mine ting, afleverede mit skiudstyr og gik tilbage til hytten for at slappe af. Vi blev hurtigt klar, pakkede bussen, tog gruppebillede og tog af sted mod DC igen. Det var lidt trist. Hvis jeg kunne bestemme kunne vi have blevet deroppe i en hel uge! Alle var trætte på vejen hjem, og der var stille i bussen. Jeg læste min bog færdig, og sov. Da vi kom tilbage til DC, fik jeg et lift hjem og gik på hovedet i seng.

Bål og smores

Bakkerne oplyst i snevejr

Bakkerne i dagslys

Et lille glimt af Pennsylvania

Pennsylvania

Skituren var rigtig hyggelig, og jeg var rigtig glad for at vi alle slap med mindre skader. Jeg blev også tættere med en masse som jeg ikke havde set længe. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om slalom eller langrend er min yndlings, men én ting er sikkert, og det er at Norge aldrig kan blive erstattet!

- Emma